Så er det ved at være hverdag igen

Sommerferien er slut, skolen er gået i gang og i dag er vejret ikke længere varmt. Med andre ord er hverdagen ved at sætte ind og efteråret er ved at tage over efter en lang sommers nogle gange ulidelige varme.

Der er sket meget den sidste uges tid. Jeg så skolens amerikanske fodboldhold spille første hjemmekamp. Jeg vil ikke ligefrem sige at dagen startede fantastisk ud. Det var øs-pøs-regnvejr, da jeg tog hen til noget pre-paint før kamp, hvor vi malede kriger-streger under øjnene, men det stilnede heldigvis af og kampen forløb under næsten tørvejr – pyh! Selve indledning var utrolig spændende, hvor man så spillerne komme ud på banen, synge den canadiske nationalsang, stille sig op til kamp og så lige pludselig blev, der fyret fyrværkeri af! Derefter blev det dog en lang kamp, tror den vejede 3-4 timer og vi vandt ikke engang. Stillingen blev 15-55.

IMG_0587

Ellers har min uge budt på Outdoor club barbeque, hjemmelavet thai kyllingsuppe (lækkert!), veggie club barbeque og intromøde til synkronsvømning. Jeg kan dog ikke helt finde ud af om jeg har tid og lyst til at tilmelde mig til synkronsvømning, fordi de træner torsdag aften kl. 21-23:30 og søndag kl.12-14:30. Godt nok møder jeg først kl.13:30 om fredagen, men jeg er bare ikke så glad for at skulle træne så sent og derudover regner jeg også med at skulle på nogle weekendture i løbet af semestret, som gør at jeg ikke ville kunne komme til alle søndagstræningerne. Til gengæld ville jeg nok blive pænt meget bedre, da de har så meget pool-tid…

Og i aften skal jeg til Super-crawl, som skulle være den største begivenhed Hamilton kan byde på – en kulturel begivenhed med kunst, musik og alskens slags af mad.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s