Måned: december 2013

Glædelig jul!

20131224-082045.jpg

God jul alle sammen! Jeg håber I hygger, får måske lige pyntet det sidste op eller pakket en sidste gave ind?
Jeg ville bare lige give en hurtig update. Jeg har haft nogle dejlige dage i New York! I nat kl 3:30 tog jeg bussen til Boston, hvor jeg sidder nu og venter på bussen til Portland, hvor Nikoline henter mig. Utroligt nok har jeg ingen hjemve. Jeg tror det skyldes, at jeg ikke føler det er jul. Senere kommer det nok, når jeg er hjemme hos naboen og ser al julepynten og hvad der nu ellers er af danske juletraditioner.

Reklamer

Rundtur i Toronto: Nu med sne

Nøj, hvor har jeg haft travlt det sidste stykke tid! Fire eksamener, hvoraf jeg havde den sidste igår. Nu håber jeg bare at det er gået nogenlunde fint.

For at komme lidt væk fra det hele, tog mig og Yaltah ind til Toronto igår. Vi var kort ved havnefronten, i Distillery District, på Art Gallery of Ontario (AGO) og spiste vietnamesisk i Chinatown. Det var en skøn dag, stille og rolig uden stress og jag.

På AGO havde de en udlånt udstilling (The Great Upheavel) fra Guggenheim i New York, som vi var inde at se. Det var en udstilling med værker fra tidsperioden 1910-1918. Kunstnerne inkluderede Pablo Picasso, Marc Chagall, Franz Marc, Henri Rousseau, Vasily Kandinsky og mange andre. Udstillingen viser kronologisk, hvilke kunstværker blev kreeret under disse tumulte år op til og under 1. Verdenskrig, mens stilretninger såsom futurisme, kubisme og ekspressionisme opstod. En af guiderne fortalte, at mange af kunstnerne udforskede “hvad er abstrakt” og som følge af dette opstod flere forskellige stilretninger. I denne periode fra 1910 til 1918 skete utrolig meget i historien og var markeret af store sociale ændringer, teknologisk udvikling og videnskabelig fremgang (fx. røntgen fotografering). Dette afspejledes selvfølgelig i kunsternes værker.

Det var en meget imponerende udstilling og jeg kan helt sikkert anbefale den! Det var meget interessant fx at se hvordan Picassos stil udviklede sig. Der var et enkelt billede fra han var 19 (Le Moulin de la Gallette), hvor det man kiggede på rent faktisk gav mening i forhold til nogle af hans senere værker, hvor øjne og andre legemsdelene er helt forkert placeret anatomisk.

Neden for kan I se nogle billeder fra dagen, inklusiv min nye jakke, som jeg er sindsygt glad for og som har holdt mig varm i det kolde, kolde vejr det har været det sidste stykke tid (-10 grader ca.)! Canada er begyndt at vise sig fra sin sande side så at sige.
Toronto sneDSC_0106 - Version 2 DSC_0131 - Version 2 DSC_0137 - Version 2 DSC_0142 DSC_0144 DSC_0146

Kagepause før AGO (mokka merengskage og æbletærte)

DSC_0162

Pho suppe og min ret var en masse svinekød – vanvittigt lækkert!

DSC_0165

Om at blive forladt

Jeg har haft utrolig tvetydige følelser med hensyn til at forlænge mit udvekslingsophold. Selvfølgelig bliver det vildt fedt og jeg får endnu mere tid til alle de fede oplevelser Canada har at byde på og jeg glæder mig til kurserne.

På den anden side har jeg haft det svært med beslutningen, da jeg føler mig lidt forladt. Mange af de venner og veninder, som jeg har lært at kende rejser snart hjem eller tager selv på udveksling. Hele to canadiere, som jeg har lært at kende, tager til København. Kun en af mine venner (af de udvekslingsstuderende) fortsætter lige som jeg. Thomas, som egentlig ikke er en af mine tætteste venner, men som jeg taler en del med alligevel. Derudover bliver min mentor, men hun har bare ikke meget tid her på sit sidste år og så savner jeg jer – min familie og veninder.

MEN DET JEG EGENTLIG VILLE FORTÆLLE ER AT DET ER BEGYNDT AT SE LYSERE UD! For til trods for at de fleste forlader mig, har jeg en masse at se frem til: New York et par dage inden jul, jul hos naboen i Maine, nytår på The Hoxton i Toronto sammen med Ariel og Lynda (som tager til København), shoppetur til Buffalo med mine housemates, besøg hos Selena og hundeslædetur med Outdoor Club. Så jeg får rigeligt at se til her i december og januar, hvilket passer mig rigtig godt!

I søndags havde jeg lavet boller i karry med gulerodssalat til mine house mates og Julia havde købt cupcakes. Det var første gang vi rent faktisk spiste sammen. Det var superhyggeligt og vi snakket og grint!

Jeg havde lavet en kæmpe portion, så i går fik Yaltah og Verena  også fornøjelsen af at smage det og heldigvis syntes alle godt om maden.

20131210-101307.jpg

Ps. Hvis nogen af jer har lyst og tid til at besøge mig, er d. 15-23. februar oplagt, da jeg har fri i den uge 🙂