Min anden familie – på besøg i Cleveland

Det er efterhånden ved at være længe siden jeg sidst har skrevet. Her er det lørdag formiddag. Det sner udenfor, men er kun -8 grader ( i forgårs var det -17 grader), jeg har fået en avokado, agurk, vanilje, yoghurt smoothie til morgenmad (mums). Det var egentligt meningen, at jeg skulle sidde i en bus nu på vej til en hundeslædetur i Algonquin Park, men jeg har simpelt hen været så stresset de sidste par dage, at jeg valgte at flytte turen til en weekend i februar. Det var så slemt at min nattesøvn og mave blev påvirket. Egenlig kan jeg ikke helt forklare hvorfor. Jo måske, fordi jeg ikke har haft rigtig tid til at slappe af og bare være mig selv. De sidste to uger har været fyldt med at møde nye udvekslingsstuderende, drikke en masse, Cleveland og så glemte jeg at få hevet mit turistvisum ud, da jeg kom hjem fra Cleveland.

NU VIDERE TIL MIN FANTASTISKE WEEKEND I CLEVELAND 🙂

I sidste uge tog jeg en forlænget weekend i Cleveland for at se Selena, min værtssøster fra dengang, jeg var på udveksling i Ohio 07/08. Det var 4. gang jeg så hende siden dengang, men det er omkring 4,5 år siden jeg sidst så mine værtsforældre Joe og Gail. Det var en fantastisk weekend og noget af det, som gjorde den allerstørste forskel og som fik mig til at værdsætte turen, var at Gail lavede en madpakke til busturen hjem søndag. Den indeholdte en kalkunwrap, æble, mandler, selleri med peanutbutter og et stykke chokolade med karamel i midten. Der havde jeg virkelig en følelse af at jeg var sammen med familie, hvilket betyder ekstra meget, når man er så langt væk hjemmefra.

Resten af tiden var fyldt med druk! Om fredagen var vi til Onkel Mike’s fødselsdag, lørdag var vi i byen med Selenas veninde Katie og søndag spiste vi brunch og kurerede tømmermænd på The Chocolate bar, hvor vi fik cocktails og ‘champagne’.

Derudover var vi i Crocker Park om lørdagen. Det vækkede godt nok mange minder! Her har vi brugt utallige timer med at sidde på gulvet i Barnes and Noble, op ad reolerne og læse bøger; shoppe i Urban Outfitter’s (stadig ynglingsbutik!) Victoria’s Secret, Abercrombie, Hollister og American Eagle; gået i biografen, spillet kæmpeskak, spist is og drukket smoothies.
IMG_1022

Inden vi tog i byen havde vi det sjovt med at tage en masse billeder med selvudløsning.
Pre-gaming Cleveland

Lækre dessertcocktails på The Chocolate Bar. Vi fik en Swedish fish (vingummi), Smore’s (skumfiduser og chokolade) og saltetkaramel chokolade variant. Kan I mon regne ud hvilken jeg fik?The chocolate Bar

Søndag aften spiste vi ribs ude hos Joe og Gail, så film og var lige et smut i hot tub’en nedenunder, inden turen gik til busterminalen og min bustur på 10 timer hjem.

Clevelands skyline set fra Joe og Gails altan i Lakewood.

DSC_0037

Cleveland er generelt virkelig billig både med hensyn til mad og tøj. Jeg fik mig lidt tøj i Urban Outfitter’s: blondeshort, sweater og kjolen, jeg har på længere oppe. Derudover fik jeg købt to basic nederdele i H & M og en bodystocking.
IMG_0016

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s